Vertikalt smagesæt fra Quinta Sardónia bestående af
- 2 fl. Quinta Sardónia 2014
- 2 fl. Quinta Sardónia 2015
- 2 fl. Quinta Sardónia 2016
Quinta Sardónia er resultatet af det projekt Peter Sisseck var med til at starte ved siden af Pingus, sammen med Jerome Bougnaud på Quinta Sardonia.
Vingården ligger klods op ad Ribera del Duero distriktet i et område som hedder Sardon del Duero kun 400 meter fra Duero floden, hvor druerne vokser i op til 800 meters højde, og mikroklimaet er mindre varmt og lidt mindre tørt end vanligt på disse breddegrader.
Vinen domineres altid af Tinto Fino, men suppleres af op til 30% andre druer i mængder, der afgøres af druekvaliteten i de enkelte årgange. I spil er Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot Syrah, Malbec og nogle gange også Petit Verdot.
Druerne fra de forskellige parceller og druesorter vinificeres hver for sig i rustfrit stål uden tilsætning af fremmede gærkulturer og modner efterfølgende 16-19 måneder på franske fade hvoraf de 40% er nye og resten har været brugt en enkelt gang. Herefter sammenstikkes den endelige vin i rustfrit stål hvorefter den klares med æggehvider, filtreres ganske let og tappes på flaske.
En altid imponerende intens og smagsrig rødvin, hvori man stadig tydeligt fornemmer familieskabet med den danske mester, selvom Peter Sisseck for længst rejst videre.
Her årgangene 2014, 2015 og 2016 som vi ikke tøver med at kalde den smukkeste trio fra denne vingård som, startede sin rejse med bare 6.000 fl. fra 2002-årgangen skabt på vinstokke som dengang bare var fra 3 år gamle.