Masseto handler om kult, liebhaveri og investering, og - når vi skræller virakken væk - om hvad der kan ske, når druen, der forgylder Pomerol, får lov til at slå rod på den toskanske kyst.

Et regnfuldt forår og det relativt kølige klima i 2010 betød en længere vækstsæson, men sommeren var fin, og da høsten endelig kunne gå i gang den 14. september, var druerne fuldt modne og aromatiske. Desværre kom regnen, og i stedet for at plukke druer brugte man adskillige dage på at fjerne blade, så druerne blev fuldt eksponeret for solen og kunne tørre tilstrækkeligt til, at høsten kunne fortsætte, og den 4. oktober var de sidste druer i hus.

Resultatet er blevet en bemærkelsesværdig elegant Masseto med en fremragende aromatisk kompleksitet. Den er nærmest sort og leverer en intens dyb og mørk frugt, der som sædvanlig bliver bakket op af de delikate varme krydderier fra fadene. Måske mindre overdådig end i de varmere årgange, men til gengæld med en enestående finesse og en fornem syre og tanninstruktur, som får smagen til at hænge i noget, der ligner en evighed.

Store mængder af hvert års høst bliver købt af spekulanter i håbet om at den gennemsnitlige rating hos de internationale kritikere kommer til at stå i et gunstigt forhold til udbudspriserne hos købmændene i Bordeaux, som siden 2006 har stået for distributionen. Og i de sidste 10 år er de næppe blevet skuffede. Der er mild inflation i kritikernes pointgivning, og det smitter af på Masseto, som nu regelmæssigt gør rent bord. Masseto er således blevet en af Italiens dyreste vine og samtidig en relativt sikker investering. Nogen kalder den endda for Italiens svar på Petrus!

Masseto er vokset frem i baghaven hos Tenuta dell'Ornellaia - eller rettere på nogle parceller et par km. nordvest for vingården - hvor Lodovico Antinori sammen med sin daværende makker André Tchelitscheff som et eksperiment plantede de første Merlot stokke i 1983 og 1984. Ingen aner i dag hvor vinstokkene kom fra, men rygtet om vinen, med den dengang yderst beskedne produktion, spredtes blandt vinelskere. Vinen blev kult, og da Wine Spectator, som havde fulgt vinen lige fra starten, kastede 100-point efter 2001-årgangen mangedobledes efterspørgslen.

Masseto har i dag overhalet Ornellaia på alle parametre (undtagen smagen, som ikke kan/bør sammenlignes, da der er tale om 2 vidt forskellige vine), og Frescobaldi ’s folk med forstand på branding mente derfor, at Masseto skulle have lov til at vokse helt ud af Tenuta dell'Ornellaia skygge. Derfor stod en helt ny vingård klar til at modtage sin første høst i efteråret 2018.

Axel Heinz, vinmager siden 2007, om det særlige ved Masseto: "This place is very natural, rough, unspoilt. It is quite a tough site. One would not expect it to be capable of producing this kind of wine. It’s not even the right part of the world for Merlot. It is too extreme. We are always on the edge of making a great wine, and it can go either way. Vines need to suffer, but only up to a point. There is always the risk of failure. But this vineyard always delivers. There is a real power here and it is really nature that makes all the important decisions."  

Tidslinje:

• 1981: Lodovico Antinori begynder at opkøbe jord under rådgivning fra André Tchelitscheff (Napa's Beaulieu Vineyard)
• 1982: De første vinstokke plantes
• 1985: Druerne til den første årgang af Ornellaia høstes
• 1987: Druerne til den første årgang af Masseto og Poggio alle Gazze høstes
• 1989: André Tchelitscheff erstattes af den ungarske Tibor Gál som vinmager. Den nye vingård indvies
• 1991: Den franske konsulent Michel Rolland bliver inviteret med ombord
• 1995: Yderligere parceller tilplantes med Merlot for at styrke Masseto
• 1997: Le Serre Nuove introduceres som den nye anden vin og produktionen af Ornellaia reduceres med 30-40%
• 1999: Efter at have kæmpet på mange fronter vælger Lodovico Antinori at lade Mondavi komme ind som partner
• 2001: Mondavi fløjen beslutter at den hvide Poggio alle Gazze skal sløjfes og om podninger/nyplantninger af vinstokkene indledes
• 2002: Mondavi tager kontrol over Ornellaia med Frescobaldi som medinvester
• 2004: Wine Spectator begaver Masseto i 2001-årgangen med 100-point
• 2005: Efter Mondavi dynastiets kollaps køber Frescobaldi familien sig fri af de amerikanske investorer og bliver eneejere. Efter en kort periode med Thomas Duroux (nu Palmer) tiltræder Axel Heinz tiltræder som vinmager
• 2006: Salget af Masseto og Ornellaia overdrages til købmændene i Bordeaux. En ny fadkælder indvies.
• 2008: Den hvide Poggio alle Gazze genopstår hovedsageligt på frugt fra en lejet vinmark med gamle Sauvignon Blanc stokke
• 2010: Man indser at der skal nye vinstokke til hvis Ornellaia skal op på "next level" og omfattende ny tilplantninger påbegyndes
• 2012: Alle vinstokke dyrkes nu efter økologiske principper
• 2016: Det besluttes at skille Masseto og Ornellaia ad. Opførelsen af en selvstændig vingård til Italiens Petrus påbegyndes.
• 2018: Masseto fremstilles for første gang i det nye vineri. Eleonora Marconi ansættes til at assistere Axel Heinz