Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserGavekortAlle vineOmråderBourgogneBordeauxRhôneSancerrePiemonteToscanaPomerolRibera del DueroLoireMoselVenetoMarlboroughCalifornienDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Grej & Gaver
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingenKontaktJob hos Løgismose
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 1.259,70
Il Cardinale Linea Oro Primitivo di Manduria
- 6 stk. 1.259,70
247,-
329,33 pr. l.
6 stk.
1.259,70
209,95 pr stk.
Spar 222,30
Anbefalinger
Luca Maroni Migliori Vini Italiani
96
Maj 2018
Andre
2019: CWSA - Double Gold Medal
2019: Berliner Wein Trophy - Gold
2018: Concours Mondial de Bruxelles - Gold
2018: Selections Mondiales des Vins - Gold
2018: Berliner Wein Trophy - Gold
2018: Concours Mondial des Féminalise - Gold
Beskrivelse
Dette er ædel Primitivo fra den klassiske produktionszone omkring den gamle by Manduria helt nede på hælen af den italienske støvle nær det ionske hav. Der er tale om frugten fra forskellige parceller med de karakteristiske lave fritvoksende og her op til 60 år gamle vinbuske, der står på frugtbar jord omgivet af små stenmure mellem andre parceller med ældgamle oliventræer og andre afgrøder.
Et gammelt fascinerende kulturlandskab som ikke kan undgå at krybe op under huden hvis man ført får lov til at opleve det!
Her er ingen kunstvanding og i øvrigt heller ingen herbicider og pesticider, og antallet af vinstokke pr. ha. er tilpasset således at rødderne bringer næring nok til løvet og druerne selv i de varmeste og tørreste måneder. Høsten er naturligvis manuel og sker med en selektion allerede i vinmarken. Ved ankomsten til kælderen fjernes alle stilke inden druerne knuses hvorefter gæringen overstås på 8-10 dage i rustfrit stål ved en kontrolleret temperatur på 25-28 °C. Herefter modner vinen i 10 måneder på blanding af franske og amerikanske fade inden den filtreres ganske let og aftappes på flaske.
Resultatet er en varm og blød vin med godt styr på tanninerne og en helt specielle blanding af krydderier og frugter så som kirsebær, solbær, lakrids og blomme i en meget charmerende og forførende blanding. Fyldig og ganske intens, men også med en friskhed og en vilje til at ville den friske frugt frem for marmelade og de tunge krydderier. Og på den måde er vinen på en gang autentisk OG et modernistisk take på en vintype som ellers nemt forekommer meget mættende.
Cosimo og Maria Varvaglione gør et stort nummer ud af at sende netop denne vin til bedømmelse både de sædvanlige og også de mere usædvanlige steder, og vinen har derfor de senere år modtaget et hav af priser lige fra guldmedaljer ved de store smagninger i Berlin og Bruxelles til mere guld ved Concours Mondial des Féminalise og dobbelt guld ved Japan Women’s Wine Awards!
Producent
Det er Cosimo og Maria Varvaglione, der står i spidsen for det dynamiske team, der forvandler druerne fra Varvaglione Vigne & Vini’s 100 ha. med vinstokke til en stribe friske og velafbalancerede vine.
Vigne & Vini forfølger et ambitiøst projekt, der går ud på at producere vine med et lidt mere moderne udtryk end vinene fra Madurias mere konventionelle producenter, men vel og mærke vine som stadig er originale og genkendelige.
Vinene produceres på 2 platforme syd for Taranto og druerne høstes på den mægtige Salana Grande slette. Man er 100% fokuseret på de lokale sorter Primitivo, Negroamaro og Malvasia Nera, og den lange liste over præmier og andre prestigefyldte udmærkelser vidner om at man har ramt en stil som indfrier alle fair forventninger til moderne, vellavede vine fra Puglia.
I det nye millennium er det gået stærkt, og i 2016 rundede Varvaglione Vigne & Vini for første gang 4.000.000 flasker produceret på frugten fra 150 ha. egne og 150 ha. lejede vinmarker, og det skete vel og mærke uden knæfald for de internationale købmænds pres for at levere vine, hvor prispunktet er det eneste omdrejningspunktet.
Cosimo og Maria's datter Marzia Varvaglione, der i dag ansvarlig for markedsføringen, forklarer at dette kun har været muligt fordi det er lykkedes at bevare familiefølelsen og begejstringen for kvalitet selvom staben er vokset, og fortsætter hun, "heldigvis er der stadig mange vinelskere derude som gerne vil betale det lidt ekstra det koster at få vin der skaber glæde i glasset."
Samtidig er Varvaglione Vigne & Vini's vækst og succes funderet på en solid økonomi. Så solid, at det ansete italienske finansmedie "Corriera Della Sera Economia i juli 2019 inkluderede Varvaglione Vigne & Vini på deres meget liste over Italiens 100 bedst drevne vingårde. Et skulderklap som alle italienske vinproducenter gerne vil modtage.
Et par eller flere af Cosimo og Maria Varvaglione's vine har været et populært indslag i Løgismoses sortiment siden sommeren 2012. Du finder de aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Puglia, også kendt som Apulien er en region i det sydøstlige hjørne af Italien. Regionen dækker det område, der også kendes som støvlelandets hæl. Den nordlige del er bakket, mens den sydlige del er flad, og hele regionen nyder godt af det lune Middelhavsklima. Apulien er generelt en region for rødvinsproduktion, og kun ganske lidt hvidvin laves på Verdeca og Impigno. Rødvinene er kendetegnede ved at være sødmefulde og alkoholiske, og hoveddruerne er Negroamaro og Primitivo, der trives godt under de varme forhold.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter