Thierry Mortet fik bare 2 små frimærker på tilsammen 0,14 ha. på den berømte 1. Cru mark Clos Prieur lige nedenfor Mazis-Chambertin, da hans far Charles Mortet tilbage i 1991 så sig nødsaget til at splitte families besiddelser op mellem Thierry og hans lillebror Dennis. 0,14 ha. er ikke meget. Slet ikke i 2012 hvor først frost i april og maj og senere masser af regn der udløste de værste angreb af meldug i mands minde reducerede høstudbyttet og fik mange af de økologiske producenter til at overveje at vende tilbage til det konventionelle landbrug. Dog ikke Thierry Mortet som i stedet valgte at bruge ekstra mange timer ude blandt vinstokkene i ihærdige forsøg på at bekæmpe naturens luner med lovlige midler.

Det lykkedes, og den 21. og 22. september kunne familien plukke overraskende sunde druer fra de 60-80 år gamle vinstokke oppe på Clos Prieur. Druerne blev sorteret en ekstra gang inden alle stilke blev fjernet og de let knuste druer blev hældt på en lille rustfri ståltank. Her startes gæringen uden fremmede gærstammer køligt ved bare 13-14 grader de første 4-5 dage, hvorefter temperaturen hæves så vinen kan fuldføre sin alkoholiske gæring i løbet af yderligere 14 dage. Herefter var der netop nok til at fylde et nyt fad og et fad der har været brugt en enkelt gang tidligere. Altså bare 2 fade, der efter 14 måneders modning blev tappet på i alt 545 flasker uden forudgående klaring eller filtrering.

En smukt transparent vin, der normalt er den mest magtfulde fra Thierry Mortet, men her kommer med en næsten yndefuld elegance. Fadlagringen er uendeligt diskret og i stedet for får sødmefulde associationer til granatæbler, saftige mørke kirsebær og søde jordbær lov til at dominere sammen med et forfriskende syrespil. Der er ganske charmerende, og da vinen i tilgift ender med at blive generøs og fløjlsagtig i munden efterhånden som den folder sig ud bliver der til sidst tale om rendyrket forkælelse.

Prøv den sammen med letsaltet, pocheret og stegt kalvemørbrad med hvidløg, grillet squash, parmesan og persillecreme.

Thierry Mortet er bror til den berømte nu afdøde Denis Mortet. De arbejdede i en årrække sammen med deres far Charles Mortet og da han trak sig tilbage 1991 lå det lige for, at sønnerne skulle drive vingården videre.

Denis og Thierry havde imidlertid hver sin idé om, hvordan druerne skulle forvandles til vin, og de var heller ikke enige om hvorledes vinstokkene skulle passes og plejes. Så der var ingen anden udvej end at dele familiens forskellige parceller mellem de to brødre. De blev enige om fordelingen og endnu engang betød et generationsskifte i Bourgogne, at vi fik flere vine at vælge i mellem, og færre flasker af hver enkelt vin.

Thierry Mortet fik ca. 4 ha. og har siden erhvervet lidt mere end 3 ha., således at han i dag har 7,3 ha. at se til fordelt på 3,9 ha. i Gevrey-Chambertin, 0,5 ha. i Chambolle-Musigny, 0,2 ha. i Marsannay og 2,7 ha. i den upåagtede kommune Daix helt oppe på kanten af Dijon. Det meste handler om Pinot Noir, og til sammen bliver det til blot 30-35.000 flasker fordelt på 10 vine.

Thierry er traditionelt funderet, han køber sine fade hos Rousseau og Toutan og ved blandt andet at fjerne alle stilke fra druerne forud for gæringen og efterfølgende holde igen med fadlagringen efterstræber han frugten og finessen frem for kraft og styrke.

Han blev tidligt optaget af en naturlige cyklus og biodiversiteten og i årevis har han praktiseret økologisk landbrug, mens hans kollegaer lystigt forsatte med at sprøjte løs. Vi skal dog frem til 2007, før Thierry fandt det nødvendigt at få papir på sine arbejdsmetoder.