Det at destillere er en tradition og en naturlig del af den Normandiske landbrugskultur, og det er et håndværk som er blevet praktiseret og raffineret gennem generationer. For ikke så mange år siden var det helt almindeligt at enhver bonde som ejede en stribe æble (eller pære) træer gærede sin egen Cider og når den havde lagret en smule blev den destilleret og smidt på fad indtil bonden syntes den var klar, eller ind til husholdnings økonomien fortalte at nu skulle den sælges.
I 1962 besluttede de franske myndigheder at sætte ind overfor det omfattende stalddørssalg af hjemmebrændt Calvados og inspektørerne mødte op omkring Domfront og snuppede nogle af hjemmebrænderne på fersk gerning. Dette rygtedes imidlertid hurtigt, og i løbet af kort tid kom mange af de andre hjemme brændere til stede for at støtte deres ligesindede. Det lykkedes i en sådan grad at inspektørerne måtte trække sig tilbage.
Efterfølgende blev Comte Louis de Lauriston, der var en af egnens mest indflydelsesrige personer bedt om at mægle. Han kontaktede sine forbindelser i landbrugsministeriet, og de gav ham efterfølgende frie hænder til at løse konflikten. Løsningen blev etableringen af en fælles virksomhed, som skulle opkøbe de friske destillater og siden blande, lagre, aftappe dem. så de til sidst kunne sælges på lovlig vis.
Flertallet af de mange hjemmebrænderne tilsluttede sig forslaget mod at myndighederne sløjfede de mange bødeforlæg, og da det blev accepteret, stiftede de Chais Verger Normand, og i respekt for manden, der løste konflikten, valgte de at markedsføre deres fælles Calvados i hans navn.
Calvados Comte Louis de Lauriston fik tidligt succes og i årenes løb er det blevet til flere end 300 medaljer og hædersbevisninger. Alligevel blev Comte Louis de Lauriston ikke helt den samlende kraft man havde håbet på, og da Appellation d'Origine Contrôlée reglerne blev ratificeret i 1984 forsvandt Calvados Domfrontais som selvstændig appellation. Noget mange i og omkring Chais Verger Normand opfattede som en sen pay-back fra myndighedernes side.
Det førte til at Chais Verger Normand indledt et samarbejde med den måske mest indflydelsesrige Calvados producent Christian Drouin og sammen stiftede de "Syndicat Professionnel des Producteurs de Calvados du Domfront" med henblik på ar erobre den tabte særstatus tilbage. Comte Louis de Lauriston blev valgt til præsident, og i 1992 var man klar med en ansøgning til INAO om (gen)oprettelse AOC "Calvados du Domfrontais". En ansøgning som endelig blev imødekommet ved et dekret den 31. december 1997.
Chais Verger Normand fusionerede i 1992 med Christian Drouin og Calvados Comte Louis de Lauriston er i dag et af de 5 estimerede brands som Christian Drouin markedsfører.